En jolle med historie
Johanne kostede oprindeligt den nette sum af 250 kr. Skibet var 80 år i samme families eje og skal efter sigende have vundet adskillige kapsejladser på Nyborg Fjord. I 1990 blev den skænket til museet.
I dag plejes Johanne af Johanne bådelaug - en gruppe frivillige. Hvert forår mødes bådelaugets medlemmer for at klargøre Johanne til sæsonen. Normalt er hun klar inden påske.
Johanne sejler ud fra Nyborg i sommerhalvåret. Bådelauget er altid åben for nye medlemmer.