UDFORSK

Isbåden

Se isbåden, der som type er identisk med de isbåde, der blev brugt på Storebælt i starten af 1900-tallet. Dens egen historie er imidlertid ikke helt klarlagt endnu. En gruppe frivillige er nu i gang med at restaurere den.

Isbådsoverfartens historie på Storebælt

Overfarten over Storebælt har altid været en betingelse og forudsætning for at binde Danmark sammen. Men når Storebælt frøs til is, kunne man ikke sejle. Isbådene var sidst i brug under Anden Verdenskrig.

Christian 4. udstedte i 1620’erne en række forordninger, der skulle sikre faste tidspunkter og ruter for rejsende. Dermed blev der behov for isbåde på overfarten over Storebælt. I 1794 overgik isbådsoverfarten til postvæsnet. I 1838 byggede man en isbådstation ved Knudshoved.

Overfarten overgik til DSB i 1883, da man samtidig byggede jernbanen til Knudshoved og Slipshavn. I isvintrene i 1888, 1894 og i 1922-23 var isbådene i rutefart. Ellers klarede de nye og stærkere isbryderfærger og skrueisbrydere sagerne.

Isbådenes drift blev indstillet i 1937. Men i isvintrene i begyndelsen af 1940’erne blev isbådsoverfarten genoptaget på private initiativer, da DSB ikke ville genåbne overfarten.

Isbådstationen ved Knudshoved eksisterer stadig og huser i dag DSB Kursuscenter. Læs mere om isbådsstationen her.

Isbåde på Storebælt

Isbåde blev trukket på kølen med støtte fra meder. Et mandskab på fem mand trak isbåden med seler. De fik hjælp af de mandlige passagerer, der skubbede ved årerne, som blev lagt på tværs af båden. Kvinder og børn blev i båden. I isfri områder kunne isbåden sættes i vandet og sejles med årer eller sejl.

Turen over Storebælt kunne gøres på omkring seks timer. Isbådene afgik flere ad gangen i konvoj af sikkerhedsmæssige grunde. Så kunne man hjælpe hinanden, hvis en båd forliste eller kom i vanskeligheder.

isbåd