Nyhed23. december 2020
Børnehaver fra Nyborg har været på julevandring i historien og mødt julenisser og ældgammel...
Alle onsdage i skolernes sommerferie har Borgmestergården haft besøg af et dyr under overskriften ”Dyr på Borgmestergården”. Aktiviteten har været meget velbesøgt – og ca. 100-120 gæster har været forbi hver onsdag for at møde hunde, høns, grise og ja, endda en drage. I morgen, den 29. juli, er temaet hesten, mens serien afsluttes med et børnedyrskue onsdag den 5. august.
Invitation til alle børn og deres fantastiske kæledyr
I 1600-tallet var der mange husdyr på Borgmestergården. De havde alle en funktion og var uundværlige i det daglige arbejde eller gav mad på bordet. I dag er der også dyr i hjemmene i byen, men det er ofte kæledyr.
Onsdag den 5. august er der Børnedyrskue på Borgmestergården, hvor alle børn er velkomne til at komme med deres kæledyr og vise dem frem fra kl. 11-15.
Om det praktiske:
Tilmelding nødvendig til museumsinspektør Sara Hanghøj på sah@ostfynsmuseer.dk
Ved tilmeldingen skal vi bruge følgende oplysninger: Navn, alder, kontaktoplysninger, hvilket dyr du har med – og hvad det hedder. Hvis dit dyr er i bur, skal du også skrive burets størrelse.
Vi glæder os til at høre fra dig og dit kæledyr.
Tilmeld dig nyhedsbrev herunder.
Entrébillet Borgmestergården, voksen