fbpx

Skattejagt: Jagten på Christian 3.s forsvundne skat

Tag på skattejagt med familien i udendørsarealerne rundt omkring Nyborg Slot, og se om I kan løse gåden om, hvor Christian 3.s skat ligger gemt!

 Nyborg Slot. I skolernes sommerferie (uge 26-31)

 Ifølge gamle kilder går der et rygte på, at Christian 3. gemte en skat i Nyborg kort før, at byen blev invaderet af grev Christoffer af Oldenburg og hans tropper i 1534 under Grevens fejde. Penge som for alt i verden ikke måtte ende i grevens hænder, da de kunne have hjulpet ham med at ende som sejrherre i borgerkrigen. Problemet er dog, at man ikke ved præcis hvor, da skatten forsvandt under krigens tumult. Heldigvis har Christian 3. efterladt sig nogle spor, som kan lede jer på vej til, hvor skatten ligger gemt!

Sporene finder I ved posterne på skattekortet. Ved hver post er der en QR-kode, som I kan scanne med jeres kamera på mobiltelefonen. QR-koderne leder jer til nogle tekster, som fortæller lidt om de forskellige steder, hvor posterne er placeret. I vil også kunne finde et bogstav ved hver post. Bogstaverne danner tilsammen to ord, som afslører, hvor skatten er gemt. Sæt svarbogstaverne ind i felterne nederst på skattekortet i den rigtige rækkefølge. Kan I gætte, hvad der skal stå?

Skattekortet kan downloades HER og printes ud.


Fortællingen om Christian 3. forsvundne skat bygger på fiktion. Men det er rigtigt, at Nyborg blev invaderet i 1534 under Grevens Fejde.