Rundvisning på Nyborg Slot og byggepladsen

Savner du at besøge Nyborg Slot, og er du nysgerrig efter at se nærmere på den igangværende restaurering? Så har du chancen nu.

Der er pt. hverken adgang til slot eller byggeplads. Men på en række særrundvisninger hen over sommeren giver vi interesserede mulighed for at komme ind bag hegnet.

Rundvisningerne tilpasses restaureringens aktuelle stade, og slottet vil kun være delvist tilgængeligt.

Alle deltagere skal bruge sikkerhedssko og sikkerhedsveste. Vi har begge dele, men man må også gerne medbringe egne sko.

Turen er ikke egnet for gangbesværede.

Deltagelse er gratis, men booking er nødvendig. Book her.

Maks. deltagerantal på 15 personer pr. gang.

Guider: Mette Ladegaard Thøgersen eller Nicolai Knudsen.