Renæssancens Jul

Udstillingen kan opleves den 27. november kl. 10. Her vil årets julekugle også blive præsenteret! 

Udstillingen omhandler familien Lerches jul, lige fra de aller tidligste juleforberedelser og helt frem til juleaften. Udstillingen giver bl.a. også indblik i nogle af de juletraditioner, som man havde i renæssancen, såsom julebagningen. Derudover fejrede man også i renæssancen nytårets komme juleaften.

Renæssancen er en periode, hvor overtroen var en del af hverdagen. I december var overtroen særlig stærk, og juleaften blev brugt til at tage varsler på fremtiden. Men hvilken overtro var tilknyttet julen, hvordan tog man varsler og hvem gjorde det? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil forsøge at besvare i denne særudstilling.

Natten til den 25. december blev af kirken omkring år 336 fastsat til at være Jesu fødselstime. Kirken valgte netop den 25. december for at udkonkurrere romernes og Romerrigets fester for de skiftende solguder, som Romerriget fejrede ved vintersolhvervet. Vintersolhvervet var tidligere, blevet fastsat til at være den 25. december af Julius Cæsar.

Først i midten af 900-tallet blev Jesu fødsel koblet til den 25. december og julen i norden. Forinden havde vikingerne allerede opfundet ordet jul, som var en skik, hvor man skålede til ære for de nordiske guder og ønskede et godt og frodigt år, ved at ”drikke jul”. Men den norske konge Håkon 1. besluttede at julen for eftertiden skulle være på samme tid, som de kristne fejrede Jesu fødsel. Selvom kirken forsøgte at erstatte ordet jul med kristmesse, blev det aldrig en realitet i Norden.

Køb din entrébillet her