KunstCamp 2020

Afholdt

I samarbejde med Nyborg Ungdomsskole laver Johannes Larsen Museet en KunstCamp på Bastionen i Nyborg d. 27. – 31. juli. Der bliver rig mulighed for at gå på opdagelse i kunstens verden på Bastionens KunstCamp.

Vi tager udgangspunkt i klassiske materialer i et moderne udtryk og arbejder med deltagernes egne billedoplevelser. Vi skal male, tegne, trykke grafik og opleve vores egen udvikling igennem en hyggelig og spændende uge. Der er gratis deltagelse. Bastionen byder på frokost.

Skynd dig ind og tilmeld dig ved at sende mail til gkhe@ostfynsmuseer.dk , Gudrun Heltoft, billedkunstner og formidler på Johannes Larsen Museet.

 

Vi glæder os til at se jer!