Jakob og Johanne inviterer indenfor

Tag med Jakob og Johanne med på en spændende tur gennem Borgmestergården. 

Jakob og Johanne var børn af borgmesteren Mads Lerche, der lod huset opføre i 1601. Sammen med gårdboen Mads fortæller de om den store købmand og borgmestergård i Nyborg i Renæssancen. De fortæller også om livet i middelalderen og renæssancen. Hør om mad og drikke, riddere, de store opdagelser, sygdom og pest, musik og teater, magiske og overnaturlige væsner, skolegang og alkymistens værksted.

Du kan gå på opdagelse sammen med dem i de nye udstillinger, hvor der er masser at se og røre, lege med og lære om livet i renæssancen.