fbpx

Guidet cykeltur: Kulturhistoriens spor i landskabet omkring Ellested og Ørbæk

Hent din gratis billet

Der er historie overalt omkring os, både i byerne og på landet. Generationer før os har i århundreder levet i vores nærområder, og sporene efter dem er stadig synlige i landskabet.

Den 6. juli kan du komme med på en spændende cykeltur gennem tiden, når Østfyns Museer og historiker Aksel Andersen inviterer på en guidet cykeltur med fokus på historiens spor i landskabet omkring Ørbæk og Ellested.

Vi mødes ved Almas Hus, hvor museumsinspektør Ditte Larsen kort vil fortælle om det igangværende arbejde med udarbejdelsen af Kulturarvsmasterplanen for Nyborg Kommunes Landdistrikter og Centerbyer.

Herefter vil vi sammen cykle ud i det kulturhistoriske landskab. På turen vil vi stoppe ved spor fra forskellige perioder, og Aksel og Ditte vil krydre turen med fortællinger, anekdoter, og måske et sagn eller to.

Den guidede cykeltur starter kl. 14, og ruten er ca. 11km, så vi forventer at turen tager et par timer.

Deltagelse er gratis.

Da der er et begrænset antal pladser, er tilmelding nødvendig.