fbpx

Danehof-promenade

Gratis deltagelse

Danehof er aflyst. Men det kan ikke afholde os fra at iklæde Nyborg historiske gevandter. Til historisk promenade i kongebyen Nyborg gør vi sammen hver for historien og kulturen levende.

Som følge af denne svære tid har vi måttet aflyse den store årlige middelalderfestival Danehof. Men Nyborg er og bliver en middelalderby, hvor historien er skrevet i byens brosten og i borgernes hjerter. Dette kan selv ikke COVID-19 ændre på.

Derfor arrangerer Østfyns Museer og Nyborg Slots Dragtlaug hver lørdag i juli en stor promenade af frivillige, der iklædt historiske dragter vil gøre byens gader levende og formidle middelalderen. Du vil alle vegne i Nyborg kunne opleve en by med fuld af folk i flotte historiske dragter.